Slide background

INTERNATIONAL INDFLYDELSE

International indflydelse

Vi omgiver os dagligt både hjemme og på arbejde med produkter, der indeholder kemikalier. Rigtig mange af de produkter, vi bruger, produceres uden for Danmarks grænser. Det gælder for eksempel ”kemitunge” varer såsom elektronik, plastprodukter og tekstiler. For at beskytte mennesker og miljø mod de problemer, som kan følge med brugen af farlige kemikalier, skal udfordringerne adresseres internationalt. Der er samtidig stadig stor mangel på viden om hvilke kemikalier, der udgør en risiko, hvor farlige de er, hvordan og hvor de bruges. Danmark skal gøre en indsats for at undersøge og dokumentere problematiske kemikalier, så der kan komme fælles regulering. Den danske kemikalieindsats 2014-2017 skal derfor have et stort fokus på samarbejdet med andre lande og dialog med myndigheder, virksomheder og andre interessenter for at sikre gennemslagskraft.

international_indflydelse_UDFORDRINGER_1

 

 

international_indflydelse_UDFORDRINGER_2

 

REACH – en fælles indsats giver bedre resultater

På trods af, at vi har brugt titusindvis af kemiske stoffer igennem mere end 50 år, mangler der stadig viden om skadelige virkninger af kemikalier. Derfor har man med REACH givet virksomhederne ansvaret for at skaffe den nødvendige viden og for at bruge de kemiske stoffer forsvarligt. REACH er EU’s kemikalielovgivning, som sikrer ensartet regulering på tværs af landegrænserne, og som dermed er afgørende for at sikre både et højt beskyttelsesniveau og ensartede vilkår for virksomhederne. Derfor er det europæiske REACH-samarbejde et vigtigt omdrejningspunkt for den danske indsats på kemikalieområdet.

REACH er den eneste lovgivning – både i EU og globalt – som generelt kræver data om kemiske stoffers farlige egenskaber og brug. REACH omfatter krav om data for ti-tusindevis af kemiske stoffer på markedet, som gør det muligt bredt at regulere kemikalier i en lang række sektorer og lovgivninger for eksempel vedr. farligt affald, vandmiljøet, miljøgodkendelse af virksomheder og arbejdsmiljøet.

Gennem regulering – og i tæt samarbejde med virksomheder og andre interessenter på kemikalieområdet – skal der i REACH stilles krav, som er velbegrundede og gennemskuelige for producenter og importører. Her skal Danmark spille aktivt ind i relation til for eksempel fareklassificeringer, begrænsningsforslag, optagelse på Godkendelseslisten, kontrollen af registreringsoplysninger og stofvurderinger. Indsatsen skal hjælpe danske virksomheder til at være blandt de bedste til at undgå problematiske kemikalier og udfase brugen heraf. Det kan skabe innovation og vækst i Danmark.

REACH er central for regulering af farlige stoffer både på globalt plan og i EU. REACH hjælper også andre lande med at håndtere kemikalier på en fornuftig måde, og til at skabe en grøn omstilling uden for Europas grænser. Principperne i REACH kopieres i stor stil ude i verden. Eksempelvis ser både Kina og USA lige nu på mulighederne for lignende modeller. Det er godt for Danmark set i forhold til miljø og sundhed – men også for danske virksomheders konkurrenceevne.

REACH åbner også muligheder for at deles om den omfattende arbejdsbyrde, som er forbundet med indsamling af viden, registrering, klassificering og regulering på kemikalieområdet. REACH sikrer dermed en effektiv udnyttelse af ressourcerne, både hos virksomheder og myndigheder. Danmark skal fortsat bidrage til, at den information, som tilvejebringes ved implementeringen af REACH, løbende udbygges, når der kommer ny viden om effekter af stofferne og nye måder at bruge kemikalierne på.

Danmark har været toneangivende i diskussionerne af kriterierne for identifikation af hormonforstyrrende stoffer, og Danmark har i samarbejde med de nordiske lande, Holland, Tyskland og England, presset på for at indføre mere relevante testmetoder til at påvise stoffers hormonforstyrrende effekter. I kemikalieindsatsen 2014-2017 skal Danmark, i endnu højere grad end tidligere, forene kræfterne og dele arbejdsbyrden med andre medlemslande i både EU og Norden for at opnå øget indflydelse på vigtige områder.

Udvikling og forbedring af REACH-virkemidler

Udvikling af Kandidatlisten til brug for udfasning og substitution

Kandidatlisten omfatter stoffer, som er særligt problematiske for sundhed og miljø. Listen omfatter for eksempel stoffer, som kan give kræft, skade arveanlæggene, evnen til at få børn eller skade barnet under graviditet (CMR-stoffer). Listen omfatter også stoffer, som ikke kan nedbrydes i naturen og som ophobes i mennesker og organismer (PBT-stoffer) eller som er hormonforstyrrende.

Optagelse af et stof på Kandidatlisten under REACH er første skridt mod udfasning i EU. Når et kemisk stof er optaget på listen, skal producenter og leverandører oplyse kunderne om, hvis stoffet er i varen, og på sigt vil det kræve godkendelse for overhovedet at kunne bruge stoffet. Det gælder i dag for en række særligt problematiske stoffer.

Erfaringerne viser, at Kandidatlisten har stor praktisk betydning for virksomheder i Danmark, EU og globalt, ikke mindst i forhold til substitution.

En aktiv dansk indsats skal sikre, at Kandidatlisten fortsat udvikles, så virksomhederne kan udnytte den til at udfase brugen af særligt problematiske stoffer efter. I den forbindelse vil Danmark arbejde målrettet for, at Kommissionens køreplan for at optage alle relevante særligt problematiske stoffer på Kandidatlisten inden 2020, bliver gennemført.

 

Bedre registreringer af data om kemikalier til brug for leverandører, forbrugere mv.

Producenter af kemiske stoffer skal registrere brugen af kemiske stoffer under REACH for at dokumentere, at de har undersøgt, hvor farlige de kemiske stoffer er, og at de kemiske stoffer kan bruges uden at skade mennesker og miljø.

En stor del af registreringerne fra producenterne er imidlertid mangelfulde i dag og indeholder ikke alle de nødvendige data om kemikalierne. Det er et problem for alle virksomheder, som anvender kemikalier i deres produktion. Hvis virksomhederne ikke får tilstrækkelige viden om kemikaliernes farlighed, kan de ikke sikre, at de bruges forsvarligt. Danske virksomheder, og i den sidste ende forbrugerne, kan således komme i klemme, hvis producenterne ikke lever op til deres ansvar i REACH. Derfor skal der sikres en højere kvalitet af de registreringer, som kemikalieproducenterne foretager under REACH.

Ensartethed og kvalitet i grundoplysningerne om farerne ved kemikalierne, og de anvisninger om sikker håndtering, som registranterne sender ned gennem leverandørkæden, er vigtige for at sikre, at informationerne i REACH er troværdige og brugbare.

I fremtiden kan en kategorisering af registreringerne efter deres kvalitet eksempelvis være et værktøj til at opnå den nødvendige kvalitetssikring af de oplysninger, der registreres under REACH.

Det Europæiske Kemikalie Agentur (ECHA) står bl.a. for den praktiske håndtering af registreringer og kontrol med om registreringer lever op til kravene, men Danmark kan påvirke udviklingen ved at arbejde for enkle vejledninger til producenterne, når de registrerer deres kemikalier, og påtage sig at vurdere udvalgte stoffer.

 

Antal registreringer. Kilde: ECHA (European Chemicals Agency)

internationalindflydelse_antalregistreringer

Klare og internationalt afstemte regler er gode for borgernes helbred samt virksomhedernes konkurrenceevne. Denne er aftale er med til at sikre at vi sætter fokus på netop dette, siger Villum Christensen, miljøordfører for Liberal Alliance

Klassificering og mærkning af farlige kemikalier

Fælles forståelse af hvornår kemikalier skal betragtes som farlige, er første trin i arbejdet med at regulere problematiske kemikalier. Det sker ved klassificering af farlige kemikalier under CLP (EU forordning om klassificering, mærkning og emballage) og GHS (FN aftale om global harmoniseret klassificering og mærkning). Kemikalierne skal mærkes efter deres farlighed. Når et stof får en harmoniseret klassificering i EU har det – afhængigt af den konkrete farlighed – en række konsekvenser både i REACH og en lang række øvrige EU-direktiver og forordninger. Klassificeres et stof fx som kræftfremkaldende, udløser dette en række forbud og begrænsninger, herunder, at de ikke længere må sælges til private. Klassificering bliver dermed første trin i en række beslutningsprocesser. Kriterierne under GHS for klassificering og mærkning af farlige stoffer er globale og er derfor et særligt vigtigt instrument for 3. verdens lande i forhold til at få håndteret kemikalierne rigtigt.

Øget fokus på kontrol og tilsyn

Hvert år kommer der nye eller ændrede regler på kemikalieområdet fra EU. Derfor er det vigtigt – også gennem kontrolarbejdet – at sikre, at både nye og gamle regler bliver overholdt. Det vil skabe en konkurrenceforvridende situation, hvis lovlydige virksomheder stilles dårligere, fordi de overholder de nye regler.

Handel med kemikalier sker på tværs af landegrænserne, og det stiller store krav til tilsynssamarbejdet i EU. I dag samarbejder landene og udveksler information for at opnå en ensartet tilgang til tilsyn. Bl.a. udveksler myndigheder i forskellige lande viden om ulovlige kemikalier, produkter og varer, så de kan stoppes inden de når frem forbrugeren.

Kontrol på kemikalieområdet tænkes også i endnu højere grad sammen med andre virkemidler for at give virksomhederne støtte og vejledning til at overholde lovgivningen.

Kemikalieinspektionen i Miljøstyrelsen har i flere år deltaget aktivt i flere europæiske kemikalietilsynsnetværk for at øge fokus på kontrol og samarbejde på europæisk plan. Det er et fremadrettet indsatsområde, at Danmark bidrager aktivt til de fælles europæiske kontrolværktøjer, fx den fælles europæisk databank, ICSMS, hvor tilsynsmyndigheder i hele EU på sigt vil dele informationer om ulovligheder.

Derudover vil den fremadrettede kontrolindsats i kemikalieindsatsen 2014-2017 understøtte og videreudvikle det tætte samarbejde på tværs af landegrænser inden for følgende indsatsområder:

  • Forbrugerprodukter, som har børn og unge som målgruppe
    EU-reguleringen af forbrugerprodukter som bl.a. legetøj, elektronik og kosmetik ændres ofte, og mange varer på det danske marked produceres i lande udenfor EU, hvor der ikke er nødvendigvis er høje standarder. Den nye kemikalieindsats vil derfor sætte fokus på blandt andet disse produktområder, f.eks. gennem containerkontroller i samarbejde med SKAT og Sikkerhedsstyrelsen (læs også om den særlig indsats rettet mod børn og unge under ”giftfrie produkter”).
  • Virksomhedernes REACH registreringer
    Det har vist sig at være kompliceret for virksomhederne længere nede i leverandørkæden at leve op til reglerne i REACH, om at de også skal kunne dokumentere sikker brug af deres produkter, da kemikalieproducenternes registreringer i mange tilfælde ikke lever op til kravene, og da tilstrækkelig information om sikker anvendelse ikke formidles ned gennem leverandørkæden. Derfor fortsætter kontrollen med, om producenter og importører af kemikalier har registreret efter reglerne.
  • EU’s regler om ”hverdagsgifte” (Biocidreglerne)
    Biocidforordningen medfører, at antallet af godkendelsespligtige biocidholdige produkter fra 2013 og frem til 2025 gradvist vil øges fra ca. 300 til ca. 2000. Derfor vil der være behov for en udvidelse af tilsynet på området.
  • Helhedsorienteret kontrol med fokus på flere lovgivninger (fx kemikalier og affald)
    En helhedsorienteret kontrol vil sikre fokus på problematiske kemikalier og genanvendelse i et cirkulært kredsløb. Det kan eksempelvis være kontrol af eksport af kølemøbler og elektronikaffald, hvor både regler på kemikalieområdet og affaldsområdet er relevante.

 

 

 

På kemikalieområdet er vi dybt afhængige af faglig viden. Derfor er det vigtigt at inddrage interessenterne, så vi får udnyttet den viden der er på området optimalt. Og så er jeg personligt glad for, at vi har fået det internationale arbejde og samarbejdet med andre lande prioriteret højt, siger Henrik Høegh, miljøordfører for Venstre.

Identifikation og forudsigelse om kemikalier er farlige for miljø og sundhed

Tusindvis af kemiske stoffer er endnu ikke testet for deres farlige egenskaber, og det vil være dyrt, langsommeligt og indebære gennemførelse af mange dyreforsøg, hvis stofferne skal testes for alle relevante effekter. Dette gælder ikke mindst for de mange kemiske stoffer, som i dag kun bruges i små mængder, men som måske i fremtiden kan erstatte kendte problematiske stoffer. Derfor er der brug for andre metoder til at belyse farligheden af de kemiske stoffer, som ikke er testet endnu.

Miljøstyrelsen har i mere end ti år arbejdet sammen med DTU Fødevareinstituttet om at udvikle og anvende såkaldte QSAR computermodeller til at forudsige bl.a. giftighed og miljøskæbne for kemiske stoffer. Modellerne giver en øget viden om tusinder af kemiske stoffers egenskaber, og kan derved identificere potentielt farlige stoffer. Modellerne er hermed et vigtigt værktøj til at prioritere stoffer, der bør vurderes nærmere og eventuelt reguleres strengere.

Formålet under Kemikaliehandlingsplanen 2010-2013 var i høj grad udvikling af QSAR redskaber. I kemikalieindsatsen 2014-2017 er det primære formål derimod anvendelse af redskaberne. Der skal laves målrettede undersøgelser med henblik på at identificere mulige problemstoffer (f.eks. hormonforstyrrende stoffer). Resultaterne af disse undersøgelser skal kunne bruges direkte i myndighedernes arbejde inden for identificering og regulering af problematiske stoffer, herunder som indspil til EU’s liste over potentielt bekymrende stoffer, der skal undersøges nærmere (CORAP listen).

Modellerne vil også være et værktøj for virksomhederne til at identificere problematiske effekter på et så tidligt stadie i udviklingsarbejdet, at virksomheder kan undgå farlige nye produkttyper, og at virksomheder kan overveje substitution af problematiske kemikalier i eksisterende produkter.

 

Identifikation af SVHC. Kilde: ECHA (European Chemicals Agency)

internationalindflydelse_svhc

Påvirkning af ny EU-regulering af hverdagsgifte (biocider) og information til virksomheder

Hverdagsgifte (biocider) er fx myggemidler, desinfektionsmidler, rottemidler og træimprægneringsmidler. De er kemiske produkter, der er designet til at slå ihjel, og derfor må de ikke markedsføres i EU, før de er godkendt. I 2013 blev den eksisterende EU-regulering på området erstattet af en forordning om markedsføring af biocider, som strammer reglerne for EU-godkendelsen af biociderne. Hovedformålet med den nye forordning er at sikre, at de produkter, der er på markedet, både er effektive og påvirker miljø og sundhed mindst muligt. Danmark ønsker at påvirke EU-arbejdet med godkendelse af biocider, og vil bl.a. arbejde for hurtig risikovurdering, og for at særligt problematiske stoffer udfases, hvis der findes brugbare alternativer.

Derudover vil Miljøstyrelsen klæde de danske virksomheder på til de nye skrappe regler. Det kræver en stor indsats og en tæt dialog med virksomhederne. ”Biocidpanelet” er et nystartet samarbejde mellem Miljøstyrelsen og en række interessenter, der repræsenterer industri, professionelle brugere, miljøinteresser og forbrugere. Panelet skal fremme dialog, bidrage med viden og ekspertise til regulerings- og informationsarbejdet. Panelet vil blive inddraget i Miljøstyrelsens løbende arbejde med målrettet branchespecifik information om biocider.

EU-Kommissionen skal i 2015 komme med et oplæg om bæredygtig anvendelse af biocider. Oplægget vil supplere reglerne om godkendelse af biocider. Bæredygtig anvendelse handler om at reducere påvirkningen fra hverdagsgifte, herunder gennem produktdesign (fx vindueskonstruktion, der kræver mindre behandling med træbeskyttelse), uddannelseskrav til professionelle brugere og målrettet information til forbrugere og professionelle brugere om alternative bekæmpelsesmuligheder.

Danmark vil præge EU-arbejdet for dels at opnå et ambitiøst regelsæt, som sænker eksponeringen af mennesker og miljø overfor farlige stoffer, dels at bidrage til udviklingen af innovative danske løsninger på området. Biocidpanelet vil blive inddraget i forberedelsen af strategiarbejde om bæredygtig anvendelse af hverdagsgifte.

 

Dansk viden skal danne grundlag for EU-regulering

Der er stadig stor mangel på viden om hvilke kemikalier, der udgør en risiko, hvor farlige de er, hvordan og hvor de bruges. Danmark skal gøre en indsats for at undersøge og dokumentere problematiske kemikalier, så der kan komme fælles regulering.

Dansk viden om hormonforstyrrende stoffer skal bruges til at påvirke EU-regulering

Hormonforstyrrende stoffer er mistænkt for at kunne skade mennesker og miljø selv ved ganske lave doser og koncentrationer. Derfor er indsatsen vedrørende hormonforstyrrende stoffer vigtig. WHO/UNEP’s 2013-status over den aktuelle viden om hormonforstyrrende stoffer udtrykker stigende bekymring for alvorlige effekter på sundhed og miljø.

Den mangeårige danske indsats i forhold til hormonforstyrrende stoffer og kombinationseffekter har ført til, at der både i EU og globalt er fokus på området, og at ny lovgivning er undervejs. Den viden, vi har fået de seneste 10-15 år, skal nu omsættes i konkret regulering, som skal begrænse udsættelsen for hormonforstyrrende stoffer. Arbejdet i EU med udvikling af kriterier for hormonforstyrrende stoffer er på vej ind i en afgørende og kritisk fase. Danmark vil arbejde for, at hormonforstyrrende stoffer identificeres og vurderes ensartet på tværs af relevante lovgivninger. Danmark vil også arbejde på at få en ny dansk national ekspert i EU netop på dette område. Det vil bidrage til at fremme EU-lovgivning på hormonområdet, som effektivt håndterer udfordringen med hormonforstyrrende stoffer.

Danmark skal bidrage med videnskabelig dokumentation, der støtter op om arbejdet med regulering af de hormonforstyrrende stoffer. Det gælder f.eks. spørgsmålet om, hvorvidt der kan fastsættes sikre niveauer for hormonforstyrrende stoffer, eller hvilke metoder som er bedst egnede til at vurdere stofferne. Denne viden skal bringes ind i forhandlingerne om hormonforstyrrende stoffer under REACH, lovgivningen for plantebeskyttelsesmidler og biocider samt andre relevante lovgivninger for fx kosmetik, legetøj mv.

Vi mangler stadig viden om fx kombinationseffekter og om sammenhænge mellem hormonforstyrrende stoffer og udviklingen af diabetes, fedme, hjerte-karsygdomme, påvirkning af hjernens udvikling, og effekter på det kvindelige forplantningssystem – hos både mennesker og dyr. Derfor skal Center for Hormonforstyrrende Stoffer fortsætte og samtidig bidrage til, at danske forskere kan være videnskabeligt helt i front på området, ligesom det gode samarbejde i Danmark mellem forskere og myndigheder muliggør tidlige forebyggende indsatser.

Samarbejde på tværs af ministerierne om hormonforstyrrende stoffer skal også udnyttes optimalt, så der kommer større fokus på disse stoffer på sundhedsområdet, fødevareområdet og arbejdsmiljøområdet. Det skal sikre, at den danske indsats overfor hormonforstyrrende stoffer er koordineret på tværs af ministerier.

 

 

 

Det er særlig vigtigt for mig, at der er fundet midler til at fortsætte indsatsen indenfor hormonforstyrrende stoffer. Det er et felt, hvor Danmark længe har ligget i front, og det skal vi blive ved med, så vi kan få disse stoffer væk fra borgerne, siger Jørn Dohrmann, miljøordfører for Dansk Folkeparti

Dansk kortlægning af stofferne på LOUS skal danne grundlag for indspil til fremtidige tiltag

Miljøstyrelsen er i gang med en stor kortlægning af samtlige 40 stoffer på Listen Over Uønskede Stoffer (LOUS). LOUS er en signalliste til danske virksomheder over stoffer, som industrien bør overveje at nedsætte forbruget af. Listen omfatter bl.a. Bisphenol-A, PFOA og PFOS-forbindelser og visse ftalater. Kortlægningen af stofferne skal generere mere viden om eksempelvis produktion, brug, bortskaffelse og genanvendelse af stofferne samt en større forståelse af, i hvilken grad mennesker og miljø udsættes for stofferne og effekterne heraf.

Kortlægningen af stofferne på LOUS skal danne grundlag for fremtidige overvejelser på området – fx i form af behov for yderligere regulering og information, substitution/udfasning, klassificering og mærkning samt håndtering af affald.

Den indsamlede viden fra LOUS-kortlægningerne skal bruges aktivt både nationalt, i EU og globalt. Især i EU skal viden fra LOUS-arbejdet bruges til direkte indspil til fremtidige reguleringer af de 40 LOUS-stoffer og stofgrupper, hvis der er behov for det.

 

Dansk viden om nanoteknologi skal bidrage til udviklingen af en fælles EU-løsning

Nanoteknologi rummer både vækstpotentiale og intelligente bud på, hvordan vi bruger færre ressourcer i vores produktion og forbrug. Men vi ved ikke nok om, hvordan nanoteknologien kan bruges sikkert. Med oprettelsen af en ny database over nanoprodukter får vi mulighed for at indsamle struktureret viden om, hvor nanomaterialerne findes, og hvordan forbrugerne potentielt bliver udsat for dem.

Den danske indsats tager udgangspunkt i et samarbejde med en række andre aktive lande i EU, fx Frankrig. Den danske indsats skal skubbe til udviklingen af en fælles EU-løsning. Denne indsats koordineres med Center for Nanosikkerhed.

Danmark vil over de næste år være aktivt involveret i at sikre, at REACH og andre relevante EU-direktiver og forordninger også på dette punkt kan fungere bedre, bl.a. ved at ændre og præcisere en række af dokumentationskravene til nanomaterialer.

 

Danmark skal påvirke den globale kemikaliedagsorden

Forurening med kemikalier sker gennem luft og vand på tværs af landegrænser samt via varer, som i stigende grad kommer fra lande uden for EU. Og antallet og anvendelsen af kemikalier er kraftigt stigende – ikke mindst i 3. verdenslande. En meget stor del af varerne på det danske marked er således produceret uden for EU. Dette gælder også ”kemikalietunge” varer som fx elektronik, plastprodukter og tekstiler. Derfor skal der fortsat fokus på den globale kemikaliedagsorden. Danmark skal deltage i relevante fora for at dele viden, skabe indflydelse og fremme danske mærkesager.

Kviksølvkonventionen, der blev vedtaget i oktober 2013, er et godt eksempel på, at det virker, når Danmark bruger det internationale samarbejde til at opnå et resultat, der ikke kun gavner os selv men hele verden. Kviksølv er meget giftigt og kan spredes over lange afstande via luft og vand. Det kan ikke nedbrydes og ophobes derfor i dyr og mennesker. Kviksølv kan give alvorlige misdannelser hos fostre og nedsat intelligens hos børn og voksne. Konventionen indeholder bl.a. forbud mod anvendelse af kviksølv i visse produkter og processer, kontrolprocedurer for udledning i industrien og affaldshåndtering. Den globale aftale hjælper på samme tid også danske virksomheder, idet dansk teknologi kan bruges i kampen for at afhjælpe kviksølvforurening.

Generelt bliver en central opgave at sikre implementering og udvikling af de eksisterende kemikaliekonventioner, herunder at fremme tidlig global ratificering og ikrafttrædelse af kviksølvkonvention. Danmark skal i de kommende år – blandt andet igennem det fælles europæiske samarbejde under de globale kemikaliekonventioner – arbejde for, at europæiske virksomheder ikke får dårligere konkurrencevilkår samtidig med, at der ikke er uønskede påvirkninger af sundhed og miljø.

I det globale kemikaliearbejde i FN’s miljøprogram, UNEP, vil Danmark arbejde for tidlig handling, når nye kemikalieproblemer dukker op. Det gælder bl.a. som en integreret del af arbejdet for bæredygtig udvikling. Eksempelvis bør de kommende globale bæredygtighedsmål for 2030 medvirke til en udvikling, hvor færre skadelige kemikalier indgår i produktion og forbrug. For at fremme handling på det globale område skal der rettes fokus på økonomiske omkostninger ved ikke at mindske kemikalietrykket, og de økonomiske fordele ved at gøre det. Her spiller OECD en vigtig rolle i forhold til udvikling og levering af innovative værktøjer og metoder.

Danmark skal også arbejde for at styrke den globale kemikaliestrategi – Strategic Approach to International Chemicals Management (SAICM) – og initiativerne under SAICM. Målet med den globale kemikaliestrategi SAICM er at sikre, at man når 2020-målsætningen om, at kemikalier i 2020 bruges og produceres på en måde, som fører til en minimering af væsentlige negative effekter på miljø og sundhed. Da 2020 nærmer sig hastigt, vil Danmark de næste 4 år arbejde for at styrke SAICM, herunder særligt i forhold de indsatser, som støtter op om danske mærkesager såsom kemikalier i produkter og hormonforstyrrende stoffer.

I kemikalieindsatsen 2014-2017 skal samarbejdet mellem myndigheder, brancheorganisationer og andre interessenter fortsætte og yderligere styrkes. Denne brede involvering af interessenter er en stor fordel f.eks. i SAICM, hvor der arbejdes på i endnu højere grad at forpligte industrien til at påtage sig et større ansvar. Dialog med brancher, NGO’er og virksomheder er vigtig forud for globale forhandlingsmøder, da det kan styrke den danske indflydelse og medvirke til samarbejde om at opnå den bedst mulige regulering.

 

 

 

Et tæt samarbejde med andre lande er forudsætningen for, at Danmark kan trække læsset i EU. Samtidig er det vigtigt, at EU-indsatsen sikrer ensartede vilkår for danske og europæiske virksomheder og en større gennemsigtighed for forbrugerne, siger Charlotte Dyremose, miljøordfører for det Konservative Folkeparti

Beskyttelse af de arktiske områder gennem overvågning og globale aftaler

Forureningen sker globalt, og stofferne transporteres med hav- og luftstrømme til Arktis, hvor de ophobes i fødekæden. Viden om, hvilke stoffer, der ender i Arktis, og stoffernes potentielle effekter er vigtig både i forhold til at vurdere miljø- og sundhedseffekter, men også i forhold til at undersøge hvilke nye stoffer, der bør reguleres globalt. Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte (POP-stoffer) er et godt eksempel på, at global enighed om regulering til udfasning af giftige stoffer kan virke.

Danmark bidrager sammen med de andre lande i Arktisk Råd til at overvåge forureningen i Grønland og resten af Arktis med eksempelvis kviksølv, POP-stoffer og udvalgte stoffer med POP-lignende egenskaber (PBT-stoffer). Danmark vil fortsat arbejde for, at forekomsten af eksisterende og nye problemstoffer overvåges i Arktis og kommer på dagsordenen internationalt, når der er grundlag for det. I fremtiden vil indsatsen med PBT stoffer under REACH sammenkobles med moniteringsdata fra det arktiske samarbejdsprogram.

 

GÅ TIL NÆSTE KAPITEL next

GIFTFRIE PRODUKTER

next_chapter_toxicfree_small

Cookies